Bilbomber mod torturkælder i Irak

En amerikansk soldat sikrer området ved et hotel og indenrigsministeriet, hvor to kraftige selvmordsbomber ødelagde flere bygninger og dræbte mindst seks personer. - Foto: AP
En amerikansk soldat sikrer området ved et hotel og indenrigsministeriet, hvor to kraftige selvmordsbomber ødelagde flere bygninger og dræbte mindst seks personer. - Foto: AP
Lyt til artiklen

To biler med sprængstof ødelægger en bygning i Iraks hovedstad Bagdad og dræber mindst seks personer i dag. Måske nok en hverdagsbegivenhed i det urolige land, men disse bomber indeholdt muligvis en anden vrede end den sædvanlige. Angrebet er foretaget mod en af de mest forhadte bygninger i Bagdad, indenrigsministeriet, som netop nu er centrum for en skandale om tortur af sunni-fanger. Fundet af de mishandlede sunni-muslimer i bygningens kælder har skabt vrede blandt sunni-minoriteten i Irak mod shia-muslimerne, som var ansvarlige for torturen. Målet var indenrigsministeriet De to biler kørte mod en sikkerhedsvæg omkring et hotel ved indenrigsministeriet, hvor der tidligere i denne uge blev fundet mishandlede sunni-fanger i en bunker i kælderen. På grund af sikkerhedsvægge og det store sikkerhedsopbud ramte selvmordsbomberne primært en beboelsesejendom tæt ved indenrigsministeriet og hotellet, men amerikansk militær mener ifølge Reuters, at målet var indenrigsministeriet. Torturcenter i kælderen afsløret Søndag afslørede amerikanske soldater et torturcenter i kælderen under indenrigsministeriet. Alle de befriede 173 fanger i kælderen var sunni-muslimer og mange af dem politibetjente, mens indenrigsministeriets specialstyrke, som arresterede og bevogtede dem, består af shia-muslimer. Tydelige tegn på overgreb Flere af betjentene havde tydelige mærker efter slag og misbrug efter arrestationen. Den shiamuslimske indenrigsminister Bayan Jabr klarede det ikke godt, da han forsøgte at løbe fra ansvaret. Han sagde vredt på et pressemøde, at sagen var overdrevet, da der »kun var fem, højst syv, der viste tegn på at være slået«. Amerikanerne bad after afsløringen den irakiske regering om, at det ikke måtte ske igen. Men nu har sunnierne måske vist deres afmagt og frustration med de to selvmordsbomber mod den forhadte bygning.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her