Irak: Udenlandske tropper ude næste år

Iraks præsident Jalal Talabani. - Foto: AP
Iraks præsident Jalal Talabani. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Både USA og andre lande vil sandsynligvis begynde at skære ned på antallet af soldater i Irak i 2006. Det siger både Iraks præsident Jalal Talabani og landets vicepræsident Adel Abdul Mahdi. Iraks præsident har været på britisk tv og har der sagt, at irakerne ikke ønsker udenlandske tropper i landet for altid. »Inden for et år... kan irakiske tropper afløse britiske tropper i syden«, sagde Talabani ifølge BBC. Han advarede i samme program mod, at tropperne blev trukket ud lige nu. Det ville være en »katastrofe« for Irak og ville kunne føre til en borgerkrig. Møder med USA's forsvarsminister Også Iraks vicepræsident Adel Abdul Mahdi har givet udtryk for, at USA og andre lande i den internationale koalition vil skære ned på antallet af tropper i løbet af 2006. Det sagde han, da han i går besøgte byen Dearborn nær Detroit. Mahdi har ifølge Ritzau tidligere på ugen holdt møder i Washington med USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld, og højtstående embedsmænd. Den irakiske vicepræsident fastslog, at han og Rumsfeld er enige om den fremtidige kurs. Ifølge Mahdi er det opbygningen af en national hær i Irak, som vil gøre det muligt at reducere antallet af amerikanske styrker. Stærk modvind USA har i øjeblikket 150.000 tropper i Irak, hvor godt 2000 amerikanske soldater er blevet dræbt siden invasionen af landet. Udmeldingerne fra de to toppolitikere kommer samtidig med, at ikke kun USA's præsident Bush, men også Storbritanniens premierminister Tony Blair er i stærk modvind omkring landendes tilstedeværelse i Irak. Adel Abdul Mahdi skal på mandag mødes med Tony Blair.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her