Den israelske premierminister, Ariel Sharons søn, Omri Sharon, har erklæret sig skyldig i bedrageri og falske vidneudsagn i forbindelse med finansieringen af faderens kampagne for at blive valgt til leder af Likud-partiet i 1999. Indrømmelsen kommer på et uheldigt tidspunkt for premierministeren, der i løbet af få måneder risikerer at blive tvunget ud i en valgkamp i utide. Smuds på Sharons navn Premierminister Sharon har hele tiden fastholdt, at han intet kendskab havde til finansieringen af den pågældende valgkamp, og anklagemyndigheden opgav i februar at rejse tiltale imod ham på grund af manglende beviser. Politiske partier i Israel må ikke modtage støtte fra udlandet, og skandalen har kastet smuds på Sharons navn, netop som han står foran svære politiske kampe.
Sharons søn erklærer sig skyldig
Lyt til artiklen