Dansk Røde Kors stiller sig uforstående over for, at VK-regeringen onsdag i Folketingets Finansudvalg vil beslutte at kanalisere hele det ekstra beløb på 30 mio. kr. til jordskælvsofrene i Pakistan gennem FN. International chef i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, er glad for, at regeringen har besluttet at øge hjælpen til jordskælvsofrene. Risikerer at måtte stoppe arbejde Men han forstår ikke, hvorfor pengene udelukkende skal gå til FN. »Vi risikerer at skulle stoppe noget af det arbejde, vi allerede har i gang, og som kører godt«, siger Anders Ladekarl. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) besluttede i sidste uge efter hårdt pres at øge hjælpen til jordskælvsofrene fra 85 mio. kr. til 115 mio. kr.
Røde Kors kritiserer dansk Pakistanhjælp
Lyt til artiklen