Internationale hoteller ramt af eksplosioner

Tre eksplosioner har rystet internationale hoteller, blandt andre Radisson SAS, i den jordanske hovedstad, Amman - Foto: AP
Tre eksplosioner har rystet internationale hoteller, blandt andre Radisson SAS, i den jordanske hovedstad, Amman - Foto: AP
Lyt til artiklen

Op mod 18 mennesker er blevet dræbt ved tre større eksplosioner på de internationale hoteller Grand Hyatt, Radisson SAS og hotellet Days Inn i Amman, Jordan. Politifolk oplyser, at mindst 40 mennesker er blevet såret. »Vi er ved at evakuere folk fra hotellet. Nogle er døde og andre er sårede«, siger en talsmand for politiet, ifølge AP. Første eksplosion på Radisson SAS Den første eksplosion skete på Radisson SAS klokken 21.02 lokal tid (klokken 20.02 dansk tid). De to efterfølgende eksplosioner skete kort tid efter. Myndighederne bekræfter, at mindst to af eksplosionerne skyldtes bomber. De tre hoteller - Radisson SAS, Grand Hyatt og Days Inn - har mange europæiske og amerikanske gæster. Ifølge BBC var højtstående politikere måske til stede på det ene hotel. Bombe i forsænket loft Det er endnu uvist, hvad der forårsagede eksplosionerne, men øjenvidner siger, at den ene eksplosion skyldtes en bombe gemt i et forsænket loft, skriver Ritzau. En amerikansk forretningsmand, som befandt sig på hotellet, da eksplosionen indtraf, siger, at en bombe eksploderede i lobbyen til hotellet. En sort sky af røg rejser sig fra Grand Hyatt-bygningen i det kommercielle kvarter, Jebel Amman, skriver AP Mange af de sårede bliver bragt til nærliggende hospitaler. Samtidige eksplosioner i Bagdad Samtidig med eksplosionerne i Amman eksploderede tre bilbomber i Bagdad - ved en politistation og en shiamuslimsk moske. Mindst syv irakere er blevet dræbt og omkring 30 andre blev såret, skriver Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her