Knap 40 franske byer og forstæder tog i går nye undtagelseslove i brug, og ifølge politiet blev natten til torsdag mindre voldsom end de foregående. Klokken 01 torsdag var 280 biler stukket i brand, mens 143 personer var anholdt. Der var ingen rapporter om tilskadekomne, og en kilde i politiets hovedkvarter kaldte det »en positiv tendens«. Storbyer som Marseille, Strasbourg, Lyon, Toulouse samt Paris benyttede sig af muligheden for at indføre udgangsforbud om natten. Politikere håber at forstanden sejrer En af indenrigsminister Nicolas Sarkozys rådgivere, Claude Gueant, sagde til radiostationen Europe 1, at »vi har grund til at tro, at forstanden sejrer i de voldsramte områder«. Også i den østlige Paris-forstad Seine-et-Marne, hvor gaderne de seneste nætter har været præget af brændende biler, var der ifølge en talsmand roligt. Økonomsiek konsekvenser Frygten for, at urolighederne skulle sprede sig til andre europæiske storbyer har fået kursen på euroen til at falde. Økonomer venter et fald i forbrugertilliden på grund af volden, men hvis roen hurtigt genoprettes får det kun marginal betydning for den økonomiske vækst og statsbudgettet, vurderer de. Økonomerne ser også kun få tegn på langvarige konsekvenser for de udenlandske investeringer i Frankrig, rapporterer det britiske nyhedsbureau Reuters. En dræbt og snesevis såret Siden urolighederne startede, er mindst en civil blevet dræbt og snesevis af betjente blevet såret. Samtidig er værdier for hundredmillioner af euro gået op i røg. Men mest af alt har urolighederne sat fokus på Frankrigs manglende evne til at integrere indvandrere fra dets tidligere kolonier i Afrika. Det er fortrinsvis unge med arabisk og afrikansk baggrund, der har stået bag optøjerne. Myndighederne siger, at op imod 1800 mennesker er blevet anholdt, siden volden begyndte den 27. oktober.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Christian Jensen




























