Journalisten bag en af af årtiets største historier i amerikansk presse har taget sin afsked. New York Times-reporteren Judith Miller afviste i sin tid at afsløre sine kilder til historien omkring afsløringen af CIA-agenten Valerie Plame - en historie, der nu er endt med retssager mod topfolk i vicepræsident Dick Cheneys administration. »Jeg er selv blevet nyheder. Og det er noget, en New York Times-journalist aldrig vil være«, hedder det i en kommentar fra 58-årige Miller. CIA-agent afsløret Judith Miller gik fra at skrive om nyheder til selv at være nyhedsstof, da CIA-agenten Valerie Plame under dramatiske omstændigheder blev afsløret i juli 2003. Valerie Plame blev angiveligt afsløret, fordi hendes mand, Joseph Wilson - der var ansat under præsident George W. Bush's regering - flere gange åbenlyst havde sået tvivl om grundlaget for Irakkrigen. Miller afslørede aldrig agenten selv - det gjorde derimod Robert Novak fra Washington Post. Men i modsætning til Novak afviste Miller at afsløre sine kilder over for den undersøgelseskommission, der efterforskede lækagen. Miller i fængsel Som konsekvens røg Miller 85 dage i fængsel - til højlydt kritik fra pressen, der forsvarede Millers ret til at beskytte sine kilder. Først da Miller - med sin kildes tilladelse - indvilgede i at vidne for kommissionen, blev hun løsladt. Hendes arbejdsgivere og kolleger har hele vejen gennem sagen forsvaret hende. Og hendes beslutning om at fratræde mødes med accept: »Jeg respekterer hendes besltuning om at forlade The Times og ønsker hende alt godt«, siger avisens udgiver, Arthur Sulzburger Junior, ifølge BBC. Stabschef er sigtet Den amerikanske vicepræsident Dick Cheneys stabschef, Lewis Libby, er siden blevet mistænkt for at være manden bag lækagen. Han er nu sigtet for mened, for at afgive falsk vidneforklaring og for at obstruere rettens arbejde. Hvis Libby kendes skyldig, risikerer han op til 30 års fængsel og en bøde på 1,25 mio. dollars.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























