Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Paris forbyder køb af benzin i dunke

Politiet forsøger at slukke en brand i en bil i Venissieux i Lyon i nat. - Foto: AP
Politiet forsøger at slukke en brand i en bil i Venissieux i Lyon i nat. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Flere biler blev stukket i brand i Frankrig i de tidlige morgentimer i dag, efter at præsident Jacques Chirac havde bebudet, at landet måtte tage ved lære af de seneste to ugers uroligheder. Ved firetiden om morgenen var 395 biler blevet brændt af og 168 personer anholdt og taget med til forhør, og det var nogenlunde samme antal som den foregående nat oplyste fransk politi. Men urolighederne er taget af i forhold til søndag, hvor de var på deres højeste. »Den nedadgående trend fortsætter«, sagde en polititalsmand til nyhedsbureauet Reuters. Nye protester frygtes i Paris Men politichef i Paris, Pierre Mutz, frygter, at ballademagerne planlægger protester i det centrale Paris, der i dag fejrer Våbenstilstandsdag for at markere afslutningen på Første Verdenskrig 11. november 1918. I går forbød Mutz transport og køb af benzin i dunke, og begrundede det med, at en række personer var blevet anholdt i hovedstaden i besiddelse af brandbomber. »I de seneste dage har hjemmesider på internettet og SMS-beskeder opfordret folk til at mødes i Paris ligesom afsenderne af disse meddelelser har opfordret til 'voldelige aktioner', hed det i en erklæring fra Mutz's kontor. Chirac vil genoprette roen I sin anden offentlige optræden siden urolighederne brød ud sagde Chirac, at »genoprettelsen af ro og orden er den altovervejende prioritet for mig ... men det er endnu ikke sket«. »Når tiden kommer, og roen er genoprettet, vil det være nødvendigt at uddrage konsekvenserne af denne krise og gøre det med stort mod og klarhed«, sagde den franske præsident. Frankrig indførte tirsdag nødretslove og flere byer udstedte udgangsforbud for unge under 16 år, og det har øjensynligt været med til at dæmpe uroligheder. Myndigheder imødekommer de unge Men der er tilsyneladende også en voksende vilje fra myndighedernes side til at komme de utilfredse unge i forstæderne i møde. I fredagens udgave af Financial Times foreslår Frankrigs finansminister Thierry Breton, at ophæve restriktionerne på serviceindustrien og iværksættervirksomheder i et forsøg på at skabe jobs i de uroplagede forstæder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her