Titusinder af rasende muslimer gik i går på gaderne i flere mellemøstlige storbyer i protest mod terrornetværket al-Qaeda og dets blodige bomber mod den jordanske hovedstad Amman. Al-Qaeda tog skylden for bomberne onsdag aften, hvilket udløste en bølge af vrede i Jordan mod terrornetværket. Reaktionen får nu al-Qaeda til i en ny meddelelse at forsvare aktionen, der kostede 57 menneskeliv og sårede omkring 110. Selv om de tre bombeangreb var rettet mod internationale hoteller var ofrene hovedsageligt lokale. 34 jordanere blev dræbt, mens der er 13 udlændinge blandt ofrene. Krig mod islam I internetmeddelelsen forsøger al-Qaeda at »forklare muslimerne en del af årsagen til, at de hellige krigere angreb disse røverreder«: »Alle skal vide, at vi udelukkende angreb, efter at vi var blevet overbevist om, at målene udgjorde celler for at føre krigen mod islam og støtte korstogsriddernes tilstedeværelse i Irak og på den arabiske halvø samt tilstedeværelsen af jøder i Palæstina«, hedder det ifølge AP i erklæringen. Europæiske gæster De tre bomber eksploderede samtidig ved hotellerne Radisson SAS, Grand Hyatt og Days Inn. Hotellerne har mange europæiske, israelske og amerikanske gæster. Den jordanskfødte al-Qaeda-leder Abu Musab Al-Zarqawi har påtaget sig skylden for de tre selvmordsangreb, og lovede samtidig flere angreb. Jordans kong Abdullah har lovet, at landets regering vil jage bagmændene, og repræsentanter for sikkerhedsstyrkerne har sagt, at de har anholdt adskillige mistænkte - blandt andre arabiske nationalister og irakere - i forbindelse med angrebet, der betegnes som det blodigste i kongedømmets historie. Her til formiddag ankom FN's generalsekretær Kofi Annan til Amman, hvor han skal møde landets politiske ledere. Annans møde var planlagt allerede inden selvmordsbomberne og er blevet udskudt af sikkerhedsmæssige årsager.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























