To nordkoreanske kampfly passerede i morges dansk tid grænsen ind til Sydkorea og ignorerede flere gange radioadvarelser fra de sydkoreanske myndigheder. De to jagere trængte ind i sydkoreansk luftrum over havet fra vest. Først da seks sydkoreanske jagerfly nærmede sig, vendte de to nordkoreanske fly om og fløj øjeblikkeligt tilbage til Nordkorea. Fortsat i krig Flyene fra Nordkorea var lettet fra militærbasen Hwangju, men det er endnu uklart, hvorfor flyene krænkede sydkoreansk luftrum. De sydkoreanske myndigheder har heller ikke kommenteret hændelsen, skriver nyhedsbureauet Reuters. Det er sjældent, at fly fra de to lande krænker hinandens territorium. Formelt set er landene fortsat i krig, da der aldrig blev underskrevet en fredserklæring efter krigen 1950-1953. De senere år er de to lande dog begyndt at nærme sig hinanden og har således besluttet at stille med et samlet hold til de kommende Olympiske Lege i Beijing. De to lande forhandler samtidig intenst om en aftale om Nordkoreas atomteknologi ved de såkaldte 'sekspartsforhandlingfer' med USA, Japan, Kina og Rusland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























