Slutter i morgen: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

120 arresteret efter Amman-terror

Tusindvis af demonstranter fyldte Ammans gader efter middagsbønnen. - Foto: AP
Tusindvis af demonstranter fyldte Ammans gader efter middagsbønnen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Jordansk politi har anholdt mindst 120 personer i en storstilet menneskejagt i kølvandet på bomberne i hovedstaden Amman. Politiet har endnu ikke offentliggjort detaljer om de anholdte, men en politichef siger til nyhedsbureauet AP, at de er blevet fanget »over hele landet«. Mange er uskyldige »De har forskellige nationaliteter - primært er der tale om jordanere og irakere. Der er arresteret over 120«, siger politichefen, der udtaler sig anonymt, da han ikke har tilladelse til at udtale sig til pressen. »Vi ved endnu ikke, om nogle af dem var direkte involveret i angrebene eller bistod selvmordsbomberne. Mange er muligvis helt uskyldige«, siger han til AP. Dødstal stiger til 60 Dødstallet efter bombeangrebene er nu steget til 60. Over 100 blev såret, da de tre bomber eksploderede samtidig ved hotellerne Radisson SAS, Grand Hyatt og Days Inn. Hotellerne har mange europæiske, israelske og amerikanske gæster, men langt de fleste dræbte var jordanere. Nye demonstrationer Den jordanskfødte al-Qaeda-leder Abu Musab Al-Zarqawi har påtaget sig skylden for de tre selvmordsangreb, og lovede samtidig flere angreb. Det har for anden dag i træk ført til massive demonstrationer vendt mod al-Qaeda over hele Jordan. Samtidig blev der afholdt mindeceremonier for de dræbte i landets moskéer. »Al-Zarqawi, du er en kujon. Amman vil fortsat være sikker«, råbte de over 3.000 deomnstranter, der bar bannere med påskriften 'nej til terrorister og kriminelle'. I formiddags ankom FN's generalsekretær Kofi Annan til Amman, hvor han skal møde landets politiske ledere. Annans møde var planlagt allerede inden selvmordsbomberne og er blevet udskudt af sikkerhedsmæssige årsager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her