Det amerikanske firma Procter & Gamble Co. (P&G) undersøger i øjeblikket en bizar sag. En kvinde - Marjorie Morris - hævder, at hun har fundet en død skildpadde i en pakke kaffebønner, som firmaet har solgt. »Vi tror på, at det er enestående tilfælde«, siger Susanne Dusing, talskvinde for P&G, til nyhedsbureauet AP. Marjorie Morris er chokeret, men hun agter dog ikke at sagsøge P&G. Menneskefinger i chili For få måneder siden hævdede en anden amerikansk kvinde, at hun havde fundet en menneskefinger i en skål pulverchili hos burgerkæden Wendy's International. Kvinden og hendes mand er senere blevet arresteret og dømt for selv at have anbragt fingeren i dressingen. Selv om Wendy's slap for at betale erstatning, har kæden efterfølgende oplevet, at salget er gået markant tilbage.
Kvinde finder død skildpadde i kaffen
Lyt til artiklen