Ny grænse åbnet mellem Pakistan og Indien

En tredje grænseovergang mellem Indien og Pakistan er blevet åbnet, så nødhjælpen nemmere kan komme frem - Foto: AP
En tredje grænseovergang mellem Indien og Pakistan er blevet åbnet, så nødhjælpen nemmere kan komme frem - Foto: AP
Lyt til artiklen

I et nyt forsøg på at forstærke hjælpeindsatsen enedes Pakistan og Indien lørdag om at åbne en tredje grænseovergang i Kashmir, den værst ramte region. En indisk og en pakistansk militærofficer gav hinanden hånden stående på en gangbro over floden Kishen Ganga, der udgør grænsen mellem den pakistanske og den indiske del af Kashmir. Hjælpeorganisationerne har haft svært ved et få hjælp frem til overlevende i det uvejsomme terræn. Åbningen af grænseovergange i Kashmir ventes at gøre det nemmere at få hjælp frem gennem Indien. Kampe mellem politi og indbyggere Pakistansk politi var fredag nødt til at trække stavene imod indbyggerne i en af de uofficielle teltlejre, der er opført af de mange hjemløse efter jordskælvet den 8. oktober. En folkemængde på omkring 200 mennesker fra lejren i byen Muzaffarabad protesterede over myndighedernes planer om at flytte dem. Flytteplanerne skyldes flere nødhjælpsorganisationers frygt for epidemiudbrud i de primitive lejre. Vil ikke flytte igen Lejrindbyggere, som mistede deres hjem på grund af jordskælvet, ønsker ikke at få deres liv vendt op og ned endnu en gang. »Vi ønskede bare at fortælle omverdenen, at vi er faldet til her, og ikke ønsker at flytte», siger studenten Raja Abis, en af deltagerne i protesten: »Politiet angreb os uden at skelne mellem kvinder, børn og mænd«. Ifølge de protesterende var demonstrationen fredelig, men de lokale politimyndigheder siger, at der blev kastet med sten, og to betjente blev såret. Derfor blev ordren om at trække stavene givet. Brug for toiletter og rent vand Verdenssundhedsorganisation WHO kunne i denne uge konstatere over 300 tilfælde af akut vanddiarré i én af Muzaffarabads teltlejre alene. Nu venter man på testresultaterne for at se, om en dødelig koleraepidemi er brudt ud. »Det er kritisk nødvendigt at få etableret ordentlige sanitetsforhold og adgang til rent vand i disse lejre«, siger Ron Redmint, talsmand for FN flygtningehøjkommissær. Hjælpeorganisationer i området anslår, at op mod tre millioner mennesker har mistet deres hjem ved jordskælvet, der kostede næsten 80.000 mennesker livet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her