Med 97 procent optalte stemmer ligger den Harvarduddannede tidligere finansminister Ellen Johnson-Sirleaf til at have fået 59,4 procent af stemmerne i Liberia. Men George Weah, der er tidligere fodboldspiller i AC Milan, siger nu, at der er tale om urent spil. »Processen var uretfærdig. Der er forskel på frie valg og retfærdige valg«, siger Milton Teahjay, der er politisk rådgiver for Weah og hans parti, CDC. »Derfor kræver vi omvalg«, fortsætter han. Alvorlige uregelmæssigheder Weahs parti siger, at tirsdagens valg var præget af alvorlige uregelmæssigheder, for eksempel fusk med stemmesedlerne, men internationale valgobservatører siger, at valget forløb helt uproblematisk, og opfordrer indtrængende alle parter til at respektere resultatet. Nogle af Weahs tilhængere smed fredag sten efter politiet, og politistyrker fra FN måtte bruge tåregas og knipler for at sprede flere hundrede mennesker, der demonstrerede uden for den amerikanske ambassade i den liberiske hovedstad, Monrovia. Overgangsregeringen, der blev dannet for to år siden for at afslutte 14 års borgerkrig, har opfordret Weah og CDC til at genoprette ro og orden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























