En mand, der er blevet tævet under den senere tids uro i en forstad til Paris, er død efter at have ligget i koma siden fredag. Den 60-årige Jean-Jacques Le Chenadec er det første dødsfald i forbindelse med de voldsomme uroligheder, der startede 27. oktober. Jean-Jacques Le Chenadec blev angiveligt overfaldet af hætteklædte mænd, da han ville slukke en brand i en skraldespand. I nat fortsatte urolighederne med fornyet styrke. Visse steder blev de udkommanderede betjente mødt med skud, og to politimænd er blevet indlagt med kvæstelser i halsen og benet. »Det er virkelig alvorlig vold - ikke som de foregående nætter. Jeg er bekymret, fordi det (urolighederne, red.) vokser«, siger politichef Bernard Franio ifølge BBC. 11 dages uroligheder Uroen og optøjerne i de franske forstæder synes ingen ende at ville tage, og så godt som alle dele af Frankrig er nu ramt af den bølge af afbrændte biler og voldelige sammenstød mellem kampklædt politi og hætteklædte andengenerationsindvandrere, der er skyllet ind over Frankrig i de seneste 11 dage. Paris, Marseille, Nice, Toulouse, Rennes, Nantes, Lille, Strasbourg. Næsten ingen af Frankrigs større byer er gået ram forbi. Også selve centrum af Paris er blevet ramt. Søndag hvor omkring 33 biler gik op i flammer inden for bymurene i 3., 13., 17., 19. og 20. arrondissement. Ifølge fransk politis oplysninger blev der alene natten til i går brændt 1.295 biler af, ligesom 400 personer blev arresteret. Flere politi- og brandfolk blev såret i nattens løb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























