Pakistan går nu til frontalt angreb på de danske tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten. Tegningerne opfattes af Pakistan som »helligbrøde«, da det ifølge Islams hellige bog, Koranen, ikke er tilladt at afbilde profeten Muhammed. »Vi fordømmer på det kraftigste denne handling. Jeg synes, at angsten for Islam og handlinger af denne art skaber en kløft mellem religioner, som vi gør os store anstrengelser for at bygge bro over«, siger talsmanden for det pakistanske udenrigsministerium, Tasnim Aslam, ifølge nyhedsbureauet AP . Kollektiv muslimsk fordømmelse Aslam siger, at den islamiske konference 'Organisation of Islamic Conference', en samling af 57 muslimske stater, kollektivt fordømmer tegningerne, som også har oprørt danske muslimer. Aslam mener, at tegningerne er helt uacceptable og »en fornærmelse mod millioner af muslimer over hele verden«. I det konservative Pakistan kan personer, som fornærmer Islam, Muhammed eller den hellige bog, Koranen, blive dømt til døden. Avis henviser til ytringsfrihed De 12 meget omdiskuterede tegninger af Muhammed blev udsendt i Jyllands-Posten 30. september. Illustrationerne blev lavet af forskellige danske tegnere. Jyllands-Posten har nægtet at undskylde under henvisning til ytringsfriheden. Og statsminister Anders Fogh Rasmussen har ikke villet blande sig i sagen. Han afslog at deltage i et møde med 10 ambassadører for muslimske lande, som ville debattere sagen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























