Hemmelige CIA-fængsler ikke kun til al-Qaeda-toppen

Toiletterne vendte mod Mekka. Altså kunne stedet ikke være bygget af arabere. Så meget kunne Salah Ali regne ud, da han i slutningen af april 2004 ankom til endnu et fængsel et ukendt sted. »Det sidste stop på min verdensturné«, som han selv siger. Men ellers afslørede dette fængsel uden vinduer, uden billeder på væggen og uden tæpper på gulvet intet om, hvor i verden han befandt sig. Vagterne gik klædt i sort fra top til tå og sagde aldrig et ord, men kommunikerede alene med fagter. I knap et år opholdt Salah Ali og to andre mænd fra Yemen sig i fængslet. Konventionsfrit område Ifølge Amnesty International stemmer deres uafhængige beskrivelser af stedet overens med avisens Washington Posts oplysninger om CIA's hemmelige netværk af fængsler i Østeuropa og Asien. Gennem en række anonyme kilder har avisen kunnet påvise, at USA skjuler sine vigtigste al-Qaeda-fanger i disse fængsler. Her kan CIA afhøre fangerne uden at tænke på konventioner og regler for beskyttelse af fanger. Men intet tyder på, at hverken Salah Ali, Muhammad Bashmilah eller Muhammad Assad er værdifulde fanger for amerikanerne. I de sidste mange måneder af deres ophold i de hemmelige fængsler stoppede afhøringerne, og USA vil nu overlade det til myndighederne i Yemen at retsforfølge mændene. »Dette indikerer, at netværket af hemmelige afhøringscentre ikke er reserveret særligt værdifulde fanger, men kan være større, mere omfangsrigt og bedre organiseret end hidtil formodet«, skriver Amnesty i en rapport, som Politiken har læst. Isolation i miniceller Amnesty har talt med de tre mænd, der nu sidder fængslet i deres hjemland. Før de landede i Yemen, havde de i to år ikke vidst, hvor de befandt sig efter at være blevet flyttet rundt til mindst fire forskellige, hemmelige fængsler. De har heller ikke vidst, at de på visse tidspunkter har været i det samme fængsel, og Muhammed Assad har aldrig nogen sinde mødt de to andre. Ali og Bashmilah blev udsat for grov tortur i et jordansk fængsel, inden de blev overgivet til amerikanerne. Men ellers er ingen af de tre blevet udsat for mishandling i forbindelse med forhørene. Derimod har de i månedsvis siddet isoleret i celler på 1,5 gange 2 meter, celler, der var oplyst alle døgnets 24 timer. 40 vatpinde Kun i forbindelse med afhøringerne har de talt med nogen. Først da forhørslederne ikke længere havde nogen spørgsmål, fik de mulighed for at røre sig og læse bøger. Ingen af dem så nogensinde andre fanger, men Muhammad Bashmilah regnede ud, at der var op mod 20 andre fanger i hans afdeling i det sidste fængsel. Hver uge fik fangerne to vatpinde. Ved at tælle de brugte vatpinde i skraldespanden i baderummet regnede Bashmilah sig frem til 20. Ser frem til retssag De tre yemenitter venter nu på, at USA overgiver deres sagsakter til Yemen. De ser frem til endelig at få prøvet deres sag. »Hvis jeg har gjort mig skyldig i noget, så stil mig for retten, og jeg vil tilbringe resten af mit liv i fængsel. Men giv mig en retssag«, siger Muhammad Assad.