Nordfransk by indfører udgangsforbud

Smadrede bil sendt til ophugning efter uroligheder i byen Grigny syd for Paris. - Foto: AP
Smadrede bil sendt til ophugning efter uroligheder i byen Grigny syd for Paris. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Bystyret i Amiens har besluttet at indføre udgangsforbud i hele byen fra midnat. Den nordfranske by bliver dermed den første, der gør brug af den nødretstilstand, som regeringen tidligere i dag valgte at indføre i et forsøg på at dæmme op for den ballade og de optøjer, der de seneste uger har spredt sig over hele Frankrig. Forbuddet i Amiens gælder indtil videre tidsrummet mellem kl. 22 og kl. 6 om morgenen. Gælder hele byen I nat var situationen generelt forholdsvis rolig, men mindst 1.000 biler blev alligevel sat i brand forskellige steder i Frankrig. »Udgangsforbuddet gælder hele byen og dens forstæder for ikke at stigmatisere enkelte områder af byen«, siger en talskvinde for præfekturet i Amiens til nyhedsbureauet Reuters. Voksenselskab Forbuddet betyder, at mindreårige ikke må befinde sig på gaden i byen og dens forstæder, med mindre de er i selskab med en voksen. Desuden indfører bystyret et forbud mod, at mindreårige må købe benzin. Det sker i håbet om at forhindre, at de unge laver molotovcocktails, der kan slynges mod biler eller ordensmagten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her