Koleraudbrud frygtes i teltlejre i Pakistan

I flere af teltlejrene i det jordskælvsramte Kashmir er der hundreder af tilfælde af akut diarre, og det frygtes, at et kolera-udbrud er på vej. - Foto: AP
I flere af teltlejrene i det jordskælvsramte Kashmir er der hundreder af tilfælde af akut diarre, og det frygtes, at et kolera-udbrud er på vej. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Hundredvis af ofrene for sidste måneds jordskælv i Pakistan lider af akut diarré. Læger er nu ved at undersøge, om der er tilfælde af kolera. Det meddelte Verdenssundhedsorgansationen WHO i dag. Tilfældene er »ret alvorlige«, siger lederen af WHO's indsats i Kashmirs hovedby Muzaffarabad, Khalid Shibib. Forbereder sig på kolera-udbrud »WHO, andre nødhjælpsorganisationer og de pakistanske myndigheder tager nu alle forebyggende foranstaltninger mod et udbrud«, siger Khalid Shibib til nyhedsbureauet AP. Nødhjælpsfolk har i lang tid advaret mod, at kulden og de elendige forhold i lejrene kan sende en ny bølge af dødsfald henover det i forvejen hårdt belastede jordskælvsområde. Lever tæt i lejre Jordskælvet 8. oktober ødelagde hjemmene for omkring tre millioner mennesker. Folk trænges derfor i tætte teltlejre uden kloakering og med ringe mulighed for personlig hygiejne og adgang til drikkevand. Kolera spredes under uhumske forhold »I en lejr, som vi besøgte i går, var der 55 tilfælde af diarré, og der er så mange midlertidige lejre, at vi tror, at der må være hundreder flere«, sagde Rachel Lavy, der arbejder for WHO til nyhedsbureauet AFP. Lavy understreger dog, at der findes andre former for vandbårne sygdomme, der kan resultere i samme form for diarré. Akut diarre kan være et tegn på kolera i områder, hvor folk lever tæt sammen under uhumske forhold. Kolera forårsager hurtigt tab af kroppens væsker, og uden behandling dør den syge på få timer. Kolera spredes nemt via forurenet vand. Uenighed om tabstal Pakistans regering holder stadig fast i de officielle tabstal på omkring 73.000 døde som følge af jordskælvet i Kashmir. Samtidig mener lokale pakistanske myndigheder, at et tal under 80.000 døde er usandsynligt. En optælling og en beregning fra Verdensbanken og den asiatiske udviklingsbank er helt oppe på et dødstal på 87.350 mennesker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her