Optøjer i Paris for syvende nat i træk

En bilforretning i forstaden Aulnay-sous-Bois i lys lue tidligt i morges. - Foto: AP
En bilforretning i forstaden Aulnay-sous-Bois i lys lue tidligt i morges. - Foto: AP
Lyt til artiklen

40 biler blev sat i brand, butikker og skoler blev raseret og politiet bombarderet med sten, da hundreder af vrede unge for syvende nat i træk gik amok i flere parisiske forstæder. I Bobigny nordøst for Paris blev et indkøbscenter hærget, og omkring 40 personer angreb de ansatte i centret. Samtidig formåede en gruppe unge i en kortere overgang at besætte en lokal politistation. 30 unge anholdt Omkring 500 kampklædte politibetjente var sendt på gaderne for at forsøge at stoppe urolighederne i forstæderne, der er præget af arbejdsløshed, kriminalitet og andre sociale problemer. Mindst 30 personer er foreløbigt blevet anholdt, oplyser BBC Online. Balladen skyldes to unge drenges død torsdag i sidste uge. Politiet er blevet beskyldt for at jagte de to unge, der er af afrikansk oprindelse, ind på en transformatorstation, hvor de blev dræbt på stedet, da de rørte nogle højspændingsledninger. Politiet har afvist beskyldningerne. Krisemøde i regeringen Nattens uroligheder kommer, efter at landets premierminister Dominique de Villepin holdt krisemøde i sin regering. Efter mødet onsdag sagde Villepin, at man »ikke må forveksle en forstyrret minoritet med en hel generation af unge, der gerne vil lade sig integrere«. Udmeldingen ses som et forsøg på at gyde olie på vandene efter inderigsminister Nicolas Sarkozys kontroversielle udtalelser om, at ballademagerne er »nogle tabere«. I dag skal Villepin holde møder med en række repræsentanter for indvandrermiljøerne i den franske hovedstad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her