Tilliden til den amerikanske præsident, George W. Bush, er på det laveste niveau, siden han blev præsident i 2001. En ny meningsmåling, som CBS offentliggjorde i dag, viser, at kun 35 procent af amerikanerne mener, at deres præsident gør et godt stykke arbejde. 57 procent mener det modsatte. Lavt i forhold til tidligere ledere En tilsvarende måling, som CBS offentliggjorde i oktober, gav præsidenten støtte fra 37 procent af amerikanerne. CBS sammenligner målingen med andre præsidenter på samme tidspunkt i deres præsidenttid, nemlig et år inden i anden periode i Det Hvide Hus. På det tidspunkt havde Bill Clinton i november 1997 støtte fra 57 procent, mens Ronald Reagan i november 1985 havde støtte fra 65 procent.
Bush har laveste støtte nogensinde
Lyt til artiklen