Samtlige 15 medlemmer af FN's Sikkerhedsråd - herunder Danmark - kræver ubetinget syrisk samarbejde i opklaringen af drabet på Libanons tidligere premierminister Rafik Hariri. I modsat fald står Syrien over for »mulige fremtidige aktioner«, skriver nyhedsbureauet Reuters. Intet russisk veto Resolutionen blev vedtaget med opbakning fra samtlige 15 medlemmer. Mindst ni medlemmer skulle have stemt for, men lige lidt havde det hjulpet, hvis Rusland havde gjort alvor af truslen og nedlagt veto. Rusland har været stærk modstander af økonomiske sanktioner mod Syrien, der er en mangeårig allieret. Frankrig og USA dropper krav Frankrig og USA valgte imidlertid at droppe kravet om at true med konkrete økonomiske sanktioner. I stedet benyttes altså den uspecificerede gummi-formulering om at »overveje mulige fremtidige aktioner«, hvilket mildnede russerne. Syrien presset ud af Libanon Verdens vrede blev for alvor rettet mod Syrien, efter at en rapport for nyligt konkluderede, at drabet på Rafik Hariri 14. februar havde klar forbindelse til Syriens efterretningstjeneste og muligvis flere syriske toppolitikere. Rapporten kritiserede endvidere Syrien for at forsøge at obstruere FN's efterforskning af drabet. Drabet på Hariri førte til verdensomspændende kritik af Syrien, der blev presset til efterfølgende at trække sine soldater helt ud af Libanon efter flere årtiers besættelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























