Mindst 20 mennesker blev dræbt, da en bilbombe mandag aften eksploderede i den sydirakiske by Basra, sagde en sikkerhedskilde i Bagdad. »20 personer, fortrinsvis civile, blev dræbt og 45 andre kvæstet ved bilbombeangrebet på et marked i Basra«, sagde en kilde i Iraks indenrigsministerium, der tilføjede, at antallet af ofre formentlig vil stige yderligere. Foran restaurant Bilbomben eksploderede netop som en politipatrulje passerede. Bomben ødelagde mindst fire biler foran en travl restaurant, hvor mange mennesker var samlet for at spise. Basra, der er Iraks næststørste by, har været sparet for meget af den vold, som har hærget Bagdad og de sunniarabiske områder mod nord og vest. Men området er blevet mere usikkert i den senere tid og har også tidligere været mål for bomber.
Mange ofre efter bilbombe i Basra
Lyt til artiklen