Tysklands socialdemokrater kaster sig i dag ud i et voldsomt internt opgør, efter at Franz Müntefering mandag havde bragt en gigantisk politisk bombe til sprængning. Han meddelte nemlig, at han på partikongressen om to uger ikke genopstiller som SPD-formand og ligeledes overvejer at droppe sine planer om at blive vicekansler og arbejdsminister i den nye tyske forbundsregering. Vil have helt ny bestyrelse Müntefering tog dermed overraskende konsekvensen af, at han ikke fik presset sin kandidat til posten som partiets generalsekretær igennem i hovedbestyrelsen. Næstformanden for SPD's forbundsdagsgruppe, Joachim Poß, opfordrer i dag hele hovedbestyrelsen til at trække sig. »I vores bagland hersker der enorm vrede og total forfærdelse. En fuldstændig fornyet holdopstilling er øjeblikkelig tiltrængt«, sagde han til nyhedsbureauet dpa.
Ballade i SPD efter Münteferings retræte
Lyt til artiklen