Mindst 16 mennesker er blevet dræbt, og op imod 100 såret, da politiet i Etiopiens hovedstad, Addis Abeba, for anden dag i træk åbnede ild mod demonstranter under gadekampe. Det oplyser kilder på hospitaler i byen. Gadekampene kom, efter at mindst otte mennesker, herunder to politifolk, blev dræbt og mange såret under tilsvarende omstændigheder i går. Sikkerhedsstyrker forsøgte ellers at sprede demonstranterne med tåregas og varselsskud, men demonstranterne, der havde bygget barrikader, svarede igen med vedvarende stenkast for at vise deres protester imod valget i maj, som de regner for svindel.
Nye blodige gadeuroligheder i Addis Abeba
Lyt til artiklen