Serie af eksplosioner ryster New Delhi

Folk stimler ved stedet for en af en serie eksplosioner i dag i den indiske hovedstad New Delhi. - Foto: AP
Folk stimler ved stedet for en af en serie eksplosioner i dag i den indiske hovedstad New Delhi. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Mindst tre kraftige eksplosioner er med få minutters mellemrum gået af i den indiske hovedstad New Delhi. Eksplosionerne er alle sket på markeder i centrum af byen, og overborgmester Sheila Dikshit siger til indisk tv, at der ikke er tvivl om, at der er tale om et terrorangreb. »Det er planlagt, det er indlysende. Men det er for tidligt at spekulere i, hvem der står bag«, siger hun Kraftige eksplosioner Tv-billeder viser, at i hvert fald to af eksplosionerne var særdeles kraftige. Dødstallet er lørdag aften 55 ifølge de officielle kilder, men det frygtes at stige yderligere. Den amerikanske tv-station CNN har talt med øjenvidner, der fra et af bombestederne fortæller, at mange blev dræbt øjeblikkeligt ved selve eksplosionen, og at der også var ofre, der blev trampet ihjel i den efterfølgende panik, da folk forsøgte at komme væk fra markedet. Mange på gaden Den første eksplosion skete i Pahar Ganj-kvarteret nær hovedbanegården i den indiske hovedstad og dræbte over 30 personer. Området vrimlede med turister og indere på indkøb til en stribe helligdage i løbet af ugen. Hinduerne fejrer Diwali, lysets fest, på tirsdag, mens også muslimerne senere på ugen har religiøse helligdage. »Eksplosionen skete udenfor en biograf. Der er mange ofre«, siger den indiske viceindenrigsminister Sripraksh Jaiswal til nyhedsbureauet AP. Eksplosion nr. to fandt sted få minutter senere ved det populære handelsmarked Sarojini. Den tredje eksplosion fandt sted i Govindpuri i et industrikvarter i den sydlige del af byen. Oplysninger om en fjerde eksplosion er ifølge indisk politi fejlagtige. Advarsler Eksplosionerne har medført, at der er slået national alarm, og der er indført skærpede sikkerhedsforanstaltninger i flere store byer. CNN rapporterer, at der har været flere advarsler i de indiske medier de seneste dage om risikoen for et terrorangreb. Angreb for fire år siden Det seneste, større terrorangreb i Indien fandt sted for knap fire år siden, da militante stormede det indiske parlament. 13. december 2001 angreb fem tungt bevæbnede mænd parlamentet og dræbte ni personer, før de selv blev skudt og dræbt. Inderne beskyldte den militante Pakistan-baserede gruppe Lashker-e-Taiba for at stå bag, og angrebet førte til en nedsmeltning af de diplomatiske relationer mellem Pakistan og Indien.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her