Borgerretsgruppe dokumenterer amerikanske overgreb

Amerikanske soldater marcherer ved lufthavnen i Bagram, hvor flere fanger er blevet mishandlet til døde. - Foto: AP
Amerikanske soldater marcherer ved lufthavnen i Bagram, hvor flere fanger er blevet mishandlet til døde. - Foto: AP
Lyt til artiklen

En amerikansk borgerretsgruppe har efter lang tids tovtrækkerier fået aktindsigt i dokumenter vedrørende 44 fangers død i amerikansk varetægt i Irak og Afghanistan. 21 drab Og dokumenterne fra det amerikanske forsvarsministerium Pentagon viser, at 21 af dødsfaldene kan kategoriseres som drab, lyder konklusionen i analysen fra den store, nationale borgerretsgruppe ACLU. Mindst i otte tilfælde skyldes fangernes død mishandling fra militærets eller efterretningstjenestens side. Det drejer sig bl.a. om kvælning eller 'stump vold', som det hedder i obduktionsrapporterne, der er en del af ACLU's aktindsigt. Sager fra lufthavnsdetention Ifølge ACLU blev en fange kvalt under et forhør fra den militære efterretningstjenestes side i november 2003. I en anden sag døde en fange af kvælning og kvæstelser efter stump vold, efter han blev kneblet, hængt op på en dør i lænker og efterladt. Og to sager stammer fra detentionen i den afghanske lufthavn i Bagram, hvor fanger er blevet tævet ihjel. De 44 dødsfald udgør ikke det samlede antal fanger, der er omkommet i amerikansk varetægt i Irak og Afghanistan. Det tal er langt over 100, skriver det amerikanske nyhedsbureau AP. ACLU: Straf til bagmænd Chefen for ACLU, Anthony D. Romero, siger, at det er et faktum, at forhør gennemført af amerikanske militærfolk og efterretningsfolk har medført dødsfald. »De højtstående militærfolk og embedsmænd, som har kendt til torturen og har siddet på deres hænder, må gøres ansvarlige. Det samme bør gælde de, der har skabt og støttet de fremgangsmåder«, siger Romero. Militæret: Vi tolererer ikke mishandling En talsmand for det amerikanske militær slår fast, at man ikke tolererer mishandling af fanger. Talsmanden tilføjer, at flere af de sager, ACLU trækker frem, har ledt til krigsretssager eller administrative irettesættelser. Til dato er over 400 sager om mishandlinger af fanger blevet efterforsket, og mere end 230 militærpersoner er blevet straffet i sagerne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her