Epidemier, koldbrand og diaré truer tusindvis af børneliv i Pakistan, hvor 800.000 mennesker stadig ikke har herberg, efter at de mistede deres hjem i jordskælvet den 8.oktober. Heraf er godt 120.000 børn, som opholder sig i fjerne bjergegne, skønner den humanitære organisation, UNICEF, i en pressemeddelelse. Lægehjælp er ikke nået frem »UNICEF frygter, at 10.000 børn vil dø i de kommende uger, hvis ikke hjælpen når frem,« lyder det fra nødhjælpsorganisationen. Mange af de hjemløse jordskælvsofre har hverken adgang til lægehjælp eller rent drikkevand og sanitet. Vinteren er på vej, og også FN advarer om, at en ny bølge af dødsfald truer. Kofi Annan beder om mere hjælp »Hvis vi ikke når frem til de mest alvorligt sårede i isolerede landsbyer inden for to uger, vil vi komme til at opleve endnu en bølge af dødsfald,« sagde FN's talskvinde for humanitære anliggender, Elisabeth Byrs ifølge Ritzau. Selv generalsekretær, Kofi Annan, beder indtrængende om, at verdens lande forhøjer deres nødhjælpsbidrag. Regeringer fra 64 forskellige lande mødes onsdag i Geneve for at diskutere situationen. Vinteren kan dræbe Hidtil har FN talt for døve øren, når opfordringerne om hjælp har lydt. Kun 423 mio. kroner ud af de 1.949 millioner, som organisationen har bedt om, er blevet sendt til Pakistan. Ifølge Ritzau har flere lande lovet at bidrage med yderligere 219 mio. kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























