Svenske Hennes & Mauritz fortsætter stilen med en gudindesmuk topmodel i spidsen for deres designertøj. Det bliver den italienske Mariacarla Boscono, der skal pryde reklamesøjlerne, skriver den svenske avis Dagens Industri. Overtager efter Moss Hun erstatter hermed den engelske supermodel Kate Moss, der pludselig kom i modvind efter at engelske tabloid-aviser skrev om hendes kokainmisbrug. Kate Moss har givet en undskyldning for den dårlige omtale, men har ikke kommenteret på spekulationerne i hendes livsstil. Stoffri model Den 25-årige Mariacarla er ikke en hvilken som helst erstatning. Hun har tidligere arbejdet for de luksuriøse modehuse Chanel, Dior og Karl Lagerfeld. Nu kommer hun til at optræde i den engelske designer og Beatles-datter Stella McCartneys kollektion for det svenske tøjhus. Reklamerne kommer på gaden fra 3. november i år. Og derefter vil H&M-kunder i 400 butikker i 22 lande få glæde af den italienske model. Ifølge den svenske avis garanterer Mariacarla Bosconos agent, at modellen er stoffri og har en sund livsstil.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























