Storbritannien tættere på rygeforbud

Lyt til artiklen

Den britiske regering er blevet enige om at forbyde rygning på alle indendørs arbejdspladser og offentlige steder. Det vil ramme 99 procent af den samlede arbejdsstyrke. »Jeg tror, dette lovforslag vil blive modtaget som et stort skridt mod at beskytte folk fra passiv rygning og forbedre nationens helbred«, siger sundhedsminister Patricia Hewitt til den engelske avis Guardian. Forslag for slapt Barer uden servering af mad og klubber med medlemskab bliver dog ikke ramt af lovforslaget. De kan selv vælge, om rygeforbuddet skal gælde. Denne undtagelse bringer sindene i kog blandt eksperter, der mener, forslaget er for slapt. Spildt en mulighed »Regeringen har spildt en gylden mulighed for at beskytte befolkningens helbred. Det er forbløffende«, siger James Johnson, formand for den britiske lægeforening. »Jeg kan ikke forstå, at man, efter tre måneders rådgivning, har besluttet ikke at lytte til mange overbevisende argumenter for et totalt forbud«. Rygeforbuddet har været diskuteret frem og tilbage blandt Labour-politikerne i lang tid. Og så sent som tirsdag var de ikke nået til enighed. Ifølge engelske medier ser resultatet da også ud til at være et kompromis, som flere modstandere står klar til at udnytte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her