Den tropiske storm Beta bliver endnu en rekordstorm i et voldsomt år for storme og orkaner over Atlanten. Beta bliver ikke så dødbringende og ødelæggende som Katrina og Rita. Men da Beta er den 23. storm i år, slår den rekorden for antal storme. Registreret siden 1851 Siden 1851 er tropiske storme og orkaner blevet registreret, og i 2005 er man løbet tør for bogstaver i alfabetet til navngivning af vejrfænomenerne. Derfor er Alpha og nu Beta blevet taget i brug fra det græske alfabet. Beta blev onsdag opført som en tropisk storm, men meteorologer regner ikke med, at den kommer til at forårsage død ødelæggelser i samme stil som årets tidligere orkaner. Måske flere storme på vej i år »Men det er måske ikke ovre med Beta, selv om vi håber det«, siger orkan-specialist Richard Knabb fra det amerikanske orkan-center. Ifølge ham er det normalt med ekstra storm-aktivitet sidst på året. Beta ligger ud for San Andres øerne og tæt ved Nicaragua. I dag er der heftig regn og kraftig vind. Stormen kan udvikle sig til en orkan, og der er udsendt advarsler for området.
Stormen Beta gør klar til angreb
Lyt til artiklen