Det bekræftede dødstal efter jordskælvet i Pakistan har netop rundet 51.000, mens endnu flere sårede i katastrofeområdet behøver øjeblikkelig hjælp. Derfor er FN's nødhjælpskoordinator Jan Egeland taget til Bruxelles med hatten i hånden. Jan Egeland har tidligere kaldt katastrofen 'et logistisk mareridt' og betegnet jordskælvet som værre end tsunamien sidste år. Musharraf:'Total utilstrækkelig hjælp I Pakistan siger præsiden Pervez Musharraf, at de tilsagn om hjælp, der er kommet fra den øvrige verden er 'totalt utilstrækkelige', skriver Reuters. Til BBC siger Pervez Musharraf, at Pakistan har brug for fem milliarder dollar i katastrofehjælp, men indtil videre har det internationale samfund kun givet tilsagn om 620 millioner dollar (3,9 mia. kr.) til nødhjælp og genopbygning. FN advarer om tusindvis af dødsfald FN advarer om, at folk dagligt risikerer at dø i tusindvis af sult, sygdom og kulde, hvis hjælpen ikke når frem. Der mangler telte, tæpper, mad og medicin. Ifølge Pakistan er der tale om mindst 74.000 sårede, som mangler øjeblikkelig hjælp, men nødhjælpsorganisationerne har svært ved at nå frem til de sårede i provinserne Kashmir og North West Frontier, da mange veje er forsvundet som følge af jordskælvet. Danmark hjælper Også FN's generalsekretær Kofi Annan opfordrer til at øge hjælpeindsatsen og umiddelbart efter Jan Egelands bøn til NATO, oplyser det danske forsvarsministerium ifølge Ritzau, at et Herkules-transportfly fra det danske luftvåben vil blive sendt til Pakistan for at deltage i nødhjælpsarbejdet. Desuden vil regeringen nu støtte ofrene for jordskævet med yderligere 20 millioner kroner. Dermed kommer Danmarks samlede humanitære bistand i forbindelse med jordskælvet op på 50 millioner kroner. Det er dog stadigvæk småpenge i forhold til Norges bidrag. Norge lagde sig i dag i spidsen, da det bevilgede godt 160 millioner kroner til hjælpearbejdet, skriver Ritzau. Interne stridigheder står i vejen Opfordringen om hjælp fra FN gælder også helikoptere, der er i stand til at nå ud til de afskårne provinser, men NATO's beredskab mangler i forvejen helikoptere. Indien har tilbudt at stille helikoptere til rådighed, men Pakistan vil kun tage imod tilbuddet, hvis helikopterne flyves af pakistanske piloter. Indien og Pakistand har i årtier været i åben konflikt om området Kashmir, som de begge kræver ejerskab til. »Disse diskussioner holder nu en større operation tilbage. Jeg så gerne, at de udarbejde et kompromis øjeblikkeligt«, siger Jan Egeland, ifølge Reuters.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























