Overlevelsesudstyr bragt til Florida før orkanen Wilma rammer

Den amerikanske regering vil ikke risikere at være så dårligt forberedt som under Katrina. Overlevelsesudstyr er sendt til Florida - Foto: AP
Den amerikanske regering vil ikke risikere at være så dårligt forberedt som under Katrina. Overlevelsesudstyr er sendt til Florida - Foto: AP
Lyt til artiklen

Kommunikationsudstyr, nødudstyr og embedsmænd er allerede i Florida for at være på forkant med Wilma, som forventes at ramme Floridas kyster mandag. Den amerikanske regering har lært, hvordan de skal forberede sig bedre på voldsomme katastrofer som Katrina. »Vi vil møde Wilma langt mere effektivt«, siger Bush's rådgiver i indenrigsspørgsmål, Frances Fragos Townsend til AP. »Regeringens forberedelse til orkanen Kartina var helt forkerte«, siger Bush's rådgiver. Langt mere udstyr Frances Fragos Townsend har redegjort i detaljer for, hvilke ting, regeringen ville gøre bedre denne gang. For eksempel sendes langt mere kommunikationsudstyr til de områder, hvor Wilma forventes at ramme. Blandt andet 300 satellittelefoner i Florida, så organisation af nødhjælp kan blive mere effektiv Et stort antal regerings-embedsmænd er blevet sendt til regionerne for at kunne hjælpe de lokale autoriteter med koordination af nødplaner, nødhjælp og effektiv koordination af den militære hjælp og øgede lagre af vand, mad og is er allerede klart i regionerne. Det sagde vi også sidst »Vi vil være i stand til at efterkomme de statslige og lokale efterspørgsler før Wilma langt mere effektivt denne gang«, siger Townsend. Hun erkender dog, at man også ved orkanen Katrine troede, at man var godt forberedt og kunne klare de skader, orkanen ville medføre. »Vi var helt galt på den. Vi havde ikke forudset, hvad der var nødvendigt«, siger Townend til AP. »Katrina-indsats evalueres« En evaluering af indsatsen under Katrina er i øjeblikket i gang. Den peger på flere svagheder, helt primært fejl i koordinationsarbejdet. Townsend mener, at man med de langt flere embedsmænd til at koordinere indsatsen er bedre forberedt denne gang. Evalueringen af indsatsen under Katrina forventes afsluttet ved årsskiftet tids nok til, at Kongressen i foråret kan arbejder for at lave forbedringer, så man kan være bedre forberedt til næste års orkansæson.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her