Hariris søn bifalder FN-rapport om mord

To turister passerer en kæmpe-plakat af den dræbte libanesiske premiermister Rafik Hariri i Beirut. Hariris søn bifalder nu en FN-rapport, der beskylder Syrien for medskyld i drabet. - Foto: AP
To turister passerer en kæmpe-plakat af den dræbte libanesiske premiermister Rafik Hariri i Beirut. Hariris søn bifalder nu en FN-rapport, der beskylder Syrien for medskyld i drabet. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Den tidligere libanesiske premierminister Rafik al-Hariris søn hilser FN-rapport, der implicerer højtstående syriske embedsmænd i drabet på faderen, velkommen. Samtidig opfordrer han til, at en international domstol skal retsforfølge de skyldige. Pres på Syrien Imens vokser også det internationale pres på Syrien. USA's præsident, George W. Bush, opfordrede allerede fredag FN til hurtigt at mødes for at overveje en reaktion på FN-rapporten. »Vi i Libanon... Hariri-familien accepterer resultatet af rapporten og de konklusioner, kommissionen er nået frem til«, sagde Saad al-Hariri i en tv-transmitteret erklæring fra den saudiarabiske by Jeddah. Syrisk forbindelse til drab »Vi opfordrer det internationale samfund til at fastholde dets støtte til den internationale kommission om drabet på Hariri for at afsløre den fulde sandhed og bringe gerningsmændene for en international domstol. Vi søger ikke hævn. Vi søger retfærdighed«, sagde Saad al-Hariri. Rafik al-Hariri og 20 andre blev dræbt 14. februar af en bombe i Beirut. Opmuntret af Annans støtte FN-rapporten konkluderede, at beslutningen om at dræbe Hariri »ikke kan være taget uden godkendelse af højtstående syriske sikkerhedsfolk«, der har samarbejdet med kolleger i Libanon. Syriske embedsmænd har afvist rapporten som politisk og siger, at beskyldningerne er falske. Hariris søn sagde, at han er opmuntret over, at FN's generalsekretær, Kofi Annan, har besluttet at udvide mandatet til kommissionen, så den »kan fortsætte sit professionelle arbejde med at finde den fulde sandhed om denne teroristiske forbrydelse«. Vil samle Sikkerhedsrådet Præsident Bush har betegnet FN-rapporten som »dybt bekymrende« og har bedt sin udenrigsminister, Condoleezza Rice, om at bede FN's Sikkerhedsråd om at samles så hurtigt som muligt for at drøfte rapporten. Den britiske udenrigsminister, Jack Straw, sagde, at Sikkerhedsrådets medlemmer vil overveje sanktioner, men han undlod at sige noget om, hvor stor opbakning sådanne sanktioner vil få. Rusland, der ligesom Sikkerhedsrådets andre medlemmer kan nedlægge veto i rådet, er en af Syriens traditionelle allierede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her