Samtlige 117 passagerer og besætningsmedlemmer mistede livet i flystyrtet i Nigeria. Dermed endte dramaet på den værst tænkelige måde efter en dag, hvor det svirrede med modstridende meldinger om antallet af dræbte. Modstridende dødstal Tidligere havde en talsmand for delstatsregeringen i den sydvestlige delstat Oyo sagt, at omkring halvdelen af de ombordværende havde overlevet styrtet. Senere antydede de første redningshelikoptere på stedet, at der næppe var nogle overlevende. Og nu fastslår den politileder, som fandt frem til flyvraget, at samtlige ombord har mistet livet: »Dette er en national katastrofe. Ikke et eneste menneskeliv blev reddet«, siger politilederen ifølge Ritzau. Politichefen førte politi og redningsfolk til en plantage ved landsbyen Lissa 30 kilometer nord for Lagos, hvor passagerflyet styrtede ned. Vragdele spredt over stort område Tv-billeder fra den lokale tv-station AIT viser vragdele og ligrester spredt ud over et stort område. Flyet - en Boeing 737-200 - lettede fra lufthavnen i Lagos kl. 19.50 i aftes med kurs mod landets hovedstad Abuja. Men kort tid efter flyet var lettet, forsvandt det fra radarskærmene. Kraftigt uvejr Det er endnu uklart, hvorfor flyet forsvandt, men ifølge CNN hærgede et kraftigt uvejr området på tidspunktet omkring flyets forsvinden. En anden mulighed er tekniske problemer - piloten rapporterede ifølge Reuters om problemer med teknikken få minutter efter take-off. De nigerianske myndigheder oplyser, at der var adskillige højt placerede regeringsembedsmænd om bord på flyet, der tilhører selskabet Bellview Airlines. Angiveligt er der også flere udlændinge blandt de dræbte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Seriemorderen har været sadistisk snedig og ombragt ofre, ingen vil savne

Kronik af Michelle Skov Karantonis
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Den danske pizzaslice-hovedstad har fået sin egen digtersoldat
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























