EU overvejer nu fuldstændig at forbyde al import af vilde fugle. Det sker, efter England har fundet den farlige fugleinfluenza type H5N1 i en papegøje importeret fra Sydamerika. Forslaget om et forbud bliver rejst af den engelske regering, skriver EUobserver, og det vil blive diskuteret på et todages møde mellem EU's landbrugsministre i Bruxelles i dag. Allerede inden dagens møde har Tyskland tilkendegivet, at man vil støtte et forbud. Sort marked EU Kommissionen har tidligere været tilbageholdende med at indføre et forbud, fordi man frygtede, at det ville føre til at flere fugle blev handlet på det sorte marked. Det kunne betyde, at flere vilde fugle kom ind i EU helt uden om alle kontrol- og karantænesystemer. Ifølge EUobserver anslås det at halvdelen af de 500.000 fugle som hvert år bliver importeret til England, bliver smuglet ind. Og eksperter har advaret om, at illegal import kan vise sig at være en upåagtet smittekilde. Allerede forbud mod enkelte lande EU har allerede indført importforbud på al fjerkræ fra lande, hvor den farlige type fugleinfluenza er fundet. Det gælder lande som Rumænien, Thailand og Tyrkiet. Det er også på tale at forbyde import af fugle fra Kroatien, men det vides endnu ikke om det udbrud af fugleinfluenza, som er fundet i landet, er af den farlige type. I Kroatien frygter man imidlertid et forbud. Udbruddet af fugleinfluenza har nemlig allerede kostet dyrt. Den kroatiske regering har lovet kompensation til fjerkræsavlere, hvis bestande har måttet slås ned. Det drejer sig foreløbig om 10.000 fugle. Og bliver der indført et totalforbud, bliver tabene endnu større. Strammere regler i Asien Imens strammer flere lande i Asien op på forholdsreglerne mod den frygtede sygdom. Indonesien er i gang med at revidere lovene for inspektion af fjerkræsindustrien. Ifølge nyhedsbureauet AP har fjerkræsindustrien nemlig brugt lovene til at holde sundhedsmyndighederne ude, hvilket har gjort det vanskelig at styre smitten. Det første udbrud af fugleinfluenza ramte Indonesien for allerede to år siden, og Verdenssundhedsorganistionen WHO er positive for det indonesiske initiativ, da det vil gøre det lettere at følge sygdommen. Også Kina strammer kontorollen og ifølge AP har regeringen sendt sundhedsmyndighederne på inspektion på gårde, markeder og private hjem. Der er ikke nye udbrud i Kina, men flere andre steder i verden dukker nye syge fugle op. Nyt udbrud i Rusland Senest i Rusland, hvor et nyt udbrud af fugleinfluenza H5N1 er fundet i området Tambov 400 km sydøst for Moskva. Det er det fjerde udbrud Rusland opdager siden midten af juli i år, og landet er nu oppe på at have slagtet 600.000 tamfugle. Fugleinfluenza begrænser sig i øvrigt ikke til Asien og Europa - også USA, Canada, og Sydafrika har ifølge Fødevarestyrelsen haft udbrud af fugleinfluenza i 2004.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























