Den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice har haft sin britiske kollega Jack Straw med på rundtur i sin hjemstat Alabama for at demonstrere det tætte venskab mellem USA og Storbritannien. De to ministre har blandt andet besøgt familier, der er endt midlertidigt i Alabama efter at være blevet fordrevet af orkanen Katrina. Men Jack Straw har måttet erkende, at han endnu mangler lidt i berømthed i USA: 'Mr. England' »Du er ham den engelske fyr. Jeg har set dig på tv, og de sagde, du er fra England«, sagde Katrina-flygtningen Joyce Delahoussaye, da hun gav hånd til den britiske udenrigsminister i byen Pelham. »Han er mr. England«, fortsatte hun, henvendt til sønnen Randy. Senere drog Rice og Straw videre til en statueafsløring, hvor Straw konsekvent blev benævnt som 'mr. Shaw' og 'mr. Snow', ligesom han blev betitlet som minister for det særlige, britiske Commonwealth-samarbejde. 'Rugby med reklameblokke' Om ikke for andet, gjorde Jack Straw sig stærkt bemærket i de lokale medier i Alabama med en kommentar om, at amerikansk fodbold er det samme som 'rugby med reklameblokke', ligesom han har gjort et ihærdigt forsøg på at forklare cricket-reglerne for en børnehaveklasse. Ungerne blev ifølge Rice helt stille, da mr. England forklarede dem, at en kamp kan tage fem dage.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Serie
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anja Bache




























