Island har fortrængt Finland som verdens mindst korrupte land, mens Danmark er røget en plads ned til fjerdepladsen på organisationen Transparency Internationals årlige korruptionsindeks CPI, der netop er blevet offentliggjort. Ligesom i de seneste 10 år ligger de nordiske lande i toppen af indekset, hvor Finland deler andenpladsen med sidste års toer, New Zealand. Sverige og Norge er placeret som henholdsvis nummer syv og otte på listen, der i år tæller 159 lande, 10 flere end i fjor. De lande i verden, hvor samfundet er mest gennemsyret af bestikkelse, er Bangladesh og Tchad. Sidstnævnte er det eneste afrikanske land blandt de fem bundskrabere på indekset, som også tæller Turkmenistan, Myanmar (det tidligere Burma) og Haiti, der havde sidstepladsen i fjor.
Island er verdens mindst korrupte land
Lyt til artiklen