Et efterskælv, målt til 5,8 på Richter-skalaen, rystede tidligt i nat dansk tid Pakistans hovedstad, Islamabad. Skælvet kommer 11 dage efter det kraftige jordskælv, der forårsagede store tab i den nordlige del af landet og i Kashmir, oplyste myndighederne. Rystelserne kunne mærkes i fem sekunder kl. 07.34 lokal tid i Islamabad og en række andre byer, oplyste det seismologiske institut i den nordvestligt beliggende by, Peshawar. Skælv giver jordskred »Det var et moderat jordskælv, der målte 5,8 på richterskalaen«, oplyser en medarbejder på instituttet ifølge Ritzau og tilføjer, at epicentret lå omkring 200 kilometer fra Peshawar. En talsmand for hæren oplyser, at man har observeret en del jordskred efter skælvet, men at der ikke er rapporteret om ofre eller større ødelæggelser. Omkring 400 efterskælv har rystet regionen siden det kraftige skælv 8. oktober. Det blev målt til 7,6 på richterskalaen og har indtil videre kostet op mod 44.000 menneskeliv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Jes Stein Pedersen



























