»I guds navn. De, som kæmpede i guds navn med sejr, de vil få troen styrket. Jeg er i guds nåde«. Sådan lød de første ord fra Saddam Hussein, da han fik ordet i den særlig ret, hvor han er tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden - helt præcist en massakre i byen Dujail i 1982. Efter Saddams første ord bad dommeren ham om at fortælle, hvem han er og at angive sin alder. Et spørgsmål, skulle vise sig, som dommeren måtte gentage adskillige gange. Jeg vil ikke svare For Saddam Husseins svar lød: »Jeg ville gerne have svaret dig. Jeg accepterer din opførsel, da du er dommer. Men jeg vil ikke svare«. Dommeren gentog sin forespørgsel igen med henvisning til, at det er den almindelige procedure ved en retssag. »Så jeg gentager: hvem er du, og hvad laver du her?«. Men Saddam Hussein afviste blot at svare - igen og igen. På et tidspunkt med modspørgsmålet: »Har du været dommer før?«. Dommeren smilede Til sidst tog dommeren brillerne af og et lille smil spillede om hans læber, da han igen måtte bede eks-diktatoren om at følge de helt almindelige regler i retten. Og han forsikrede om, at når Saddam Hussein havde sagt sit navn, ville han få lov til at tale sin sag. Det fik dog ikke eks-diktatoren til at makke ret - tværtimod, sagde han: »Du kender mig«, sagde han til dommeren, »Du er iraker, du ved, at jeg ikke bliver træt« sagde Saddam Hussein som en advarsel om, at han ikke havde i sinde at give sig. Anerkender ikke domstolen Saddam Hussein sagde videre: »Jeg anerkender ikke denne domstol«, og det tætteste, dommeren var på at få et egentligt svar, var: »Jeg er her i denne militærdomstol, hvor jeg blev bragt til klokken 02.30 denne morgen, og siden klokken 9 har jeg været iklædt dette tøj«. Til sidst bad dommeren Saddam Hussein om at sætte sig igen, hvorefter eks-diktatorens juridiske rådgivere og forsvarere tog ordet.