Den 75-årige indiske astrolog, som havde forudsagt, at han ville dø i går, er stadig i live. Hundreder af indere var ellers samlet i astrologens landsby i den indiske stat Madhya Pradesh, for at se om han fik ret i sin forudsigelse. Men nej. Ved dagens afslutning kunne CNN rapportere, at Kunjilal Malviya, som han hedder, var ved godt helbred. Held med tidligere forudsigelser Politiet havde taget opstilling nær astrologens hjem for at sikre, at han ikke tog sit eget liv. Og de kunne i dag bekræfte, at han har det godt. Hans familie var på forhånd overbevist om, at Malviya ville få ret, fordi han - ifølge sønnen - tidligere har haft ret i sine forudsigelser. For eksempel forudsagde han sin fars død, og den indfandt sig, præcis som han havde sagt. Bønner hjalp Familien siger i dag, at når forudsigelsen denne ene gang ikke gik i opfyldelse, var det, fordi så mange mennesker bad for hans overlevelse. Nu kan det jo heller ikke udelukkes, at familien tænker en smule på hans forretning. En så manifest forudsigelse, som slår fejl, kan jo selvsagt ikke være den bedste reklame for en astrolog. Millioner af indere går hvert år til astrolog for at få vished om deres fremtid - både når det gælder ægteskab og job. Slap for bank Det er ifølge CNN ikke første gang, en indisk astrolog forudsiger sin egen død. Men førhen er astrologen ofte blevet grundigt gennembanket af tilhængere, når det viste sig, at forudsigelsen ikke holdt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























