Baby gravet ud af jordmasserne i Pakistan

Pakistanske kvinder står i kø for nødhjælp i byen Balakot. - Foto: AP
Pakistanske kvinder står i kø for nødhjælp i byen Balakot. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Byen Dewal i Pakistan oplevede et sandt mirakel. En tre måneder gammel baby er blevet gravet ud af jordmasserne. Det var byboerne selv, der gravede hende ud. Hun var i live. Også en tiårig polioskadet pige er blevet reddet i byen Sanger et andet sted i Pakistan. Her var det pigens bror, som slog alarm, og viste soldaterne, hvor de skulle grave, skriver flere medier. De to børns overlevelse er mirakuløs her over en uge efter det enorme jordskælv. Og der er brug for de gode historier, for ellers ser det sort ud for jordskælvets ofre. Voldsom regn Området er ramt af kulde og i weekenden måtte de helikoptere, der forsyner fjerntliggende områder med nødhjælp, indstille flyvningen på grund af voldsom regn og storm. Først i dag er helikopterne igen i luften, men redningsarbejdet foregår i kapløb med tiden, for inden for en måned ventes vinteren for alvor at sætte ind. Allerede nu frygter nødhjælpsorganisationer i området for de millioner ofre, som ikke har fået forsyninger og er uden husly i fjerntliggende bjergrige områder af Kashmir. Tæpper og telte på vej Dansk Røde Kors melder dog om, at nogle af forsyningerne er på vej til de hjemløse. Ifølge Jørgen Kristensen, Røde Kors' koordinator i området, iværksættes den største distribuering af telte og tæpper i morgen, skriver Ritzau. Og i samme takt som nødhjælpsarbejderne når nye områder, stiger dødstallet. Flere nyhedsbureauer melder nu om helt op mod 54.000 omkomne, og FN vurderer, at omkring to millioner er hjemløse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her