Norges nye statsminister, Jens Stoltenberg, præsenterede i dag fem uger efter valget sin nye centrum-venstre regering for kong Harald. Den nye regering består af 10 mænd og ni kvinder. Koalitionsregeringen af socialdemokrater, Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet er en nyskabelse i norsk politik. Ung regering Det er første gang, at Senterpartiet samarbejder med partier på venstrefløjen, og det er første gang, at det SF-lignende Sosialistisk Venstreparti deltager i en regering. Lederen for Sosialistisk Venstreparti, Kristin Halvorsen, bliver finansminister, mens socialdemokraten og generalsekretær i Norges Røde Kors Jonas Gahr Støre sætter sig i udenrigsministeriet. Statsministeren er 46 år, og han har sammensat en relativ ung regering med en gennemsnitsalder på 44 år. Skatterne skal op Norges nye rød-grønne regering bebuder, at den vil sætte skatterne op, udbygge hospitalsvæsnet, investere i skolerne og ældreplejen. »Vi har fået en regering med en bred sammensætning, med erfaring fra arbejdslivet og fra arbejde i fagbevægelsen. Det er en meget god regering med fantastiske mennesker, som jeg glæder mig til at samarbejde med«, sagde Stoltenberg, da han viste sin regering frem foran kongeslottet i Oslo. De 19 ministerposter fordeler sig med ti til Arbeiderpartiet, fem til Sosialistisk Venstreparti og fire til Senterpartiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























