Kvinder blev dømt til jordskælvsdøden

Konservative muslimske værdier og traditioner betyder, at kvinder især i Pakistans landområder sjældent ses eller høres uden for hjemmet. Piger giftes væk, mens de er teenagere, og tilbringer resten af deres liv stort set uden at blive udsat for fremmedes blikke. For størstedelen af Pakistans kvinder handler livet om at opdrage børnene og holde styr på hjemmet, og den mandlige del af familien behandler og betragter kvinderne som dronninger af deres domæne inden for hjemmets fire vægge. Bliv 'bag forhænget' Men kvindernes liv i 'purdah' - urdu for 'bag forhænget' - dømte titusindvis af kvinder til døden, da et jordskælv ramte det sydlige Asien forrige lørdag. Myndighederne siger, at størstedelen af de over 50.000 ofre for jordskælvet, der målte 7,6 på richterskalaen, var kvinder og børn. Læger siger det samme om de sårede, som behandles i skælvets dødszone, som strækker sig fra det ujævne landskab i Den Nordvestlige Grænseprovins til de frodige bjergegne og dale i de pakistansk og de indisk kontrollerede dele af Kashmir. »Det overrasker mig ikke. Blandt mine slægtninge er der kvinder, der praktisk talt aldrig forlader huset undtagen ved bryllupper og den slags«, sagde en ortopædkirurg fra den lokale nødhjælpsorganisation Jamiat ud Dawa. Kvinderne fanget indendøre Jordskælvet ramte lidt før klokken ni om morgenen lokal tid, mens børnene var sendt i skole og mændene på arbejde. I titusindvis af hjem i jordskælvszonen, var kvinderne i gang med at rydde op i huset, se efter spædbørn eller hvile sig, efter at have været oppe i timerne før daggry for at tilberede mad til familien. Den skulle spises, før solen stod op på grund af den hellige fastemåned, ramadanen. Overrumplede og sikkert klædt i afslappet tøj vil mange kvinder aldrig have nået at flygte ud i de relativt sikre gader på trods af de voldsomme rystelser, der ramte bygningerne. Da væggene styrtede sammen, var de fanget indenfor. Tre generationer kvinder Da pakistanske soldater og frivillige i sidste uge gennemsøgte en kollapset treetagers bygning i den centrale del af hovedbyen Muzafarrabad, fandt de ligene af tre generationer af kvinder liggende tæt på hinanden. Soldaterne og de frivillige var omhyggelige med at dække ethvert stykke bart hud på de døde kvinder for at redde deres anstændighed for den måbende forsamling af overlevende mænd på gaden. Fordelingen af den nødhjælp, der er ankommet til det ramte område, er en mandlig affære. I humanitære kriser andre steder i verden er det oftest kvinderne, der tålmodigt står i kø for at få udleveret nødhjælpsrationer. Det er et næsten ikonisk billede, når de uskyldige kvinder med en baby på armen venter på hjælpen i kriser, der som oftest er startet af mænd. Mænd slås om nødhjælp Men i jordskælvszonen i Pakistan mødes enhver lastbil, der ankommer med nødhjælp i udkanten af landsbyer og byer, af grupper af mænd, og fordelingen af mad, tæpper og telte ender ofte med håndgemæng. Mange pakistanske kvinder har opnået succes og karrierer i både ud- og indland, og landet har haft en kvindelig premierminister, Benazir Bhutto, der i dag lever i eksil i Dubai. Men flertallet af kvinder - især dem, der lever uden for storbyerne Islamabad, Karachi og Lahore - har ingen indflydelse uden for deres eget hjem. Og jordskælvet gjorde disse hjem til deres gravmæler.