Zaragoza lufthavn i det nordlige Spanien blev onsdag evakueret på grund af en trussel om et granatangreb. Det er den baskiske oprørsgruppe ETA, der står bag truslen. »Vi modtog en opringning som angiveligt skulle være fra ETA. Personen sagde, at en granatkaster var på plads og klar til at blive affyret mellem klokken 10 og 12 (lokal tid)«, fortæller en talsmand for lufthavnen til Reuters. Men tidsfristen for angrebet blev overskredet uden noget angreb eller nogen eksplosioner. Symbolsk vigtig dag Onsdag er en national helligdag for både den spanske nationalitet og for Zaragozas helgen. Den markeres med militærparader i Madrid. »Det er en meget symbolsk dag, hvor en terrororganisation af denne slags gerne vil markere sig«, siger en talsmand for regeringen. Gruppen har tidligere angrebet mål i Zaragoza, og ETA har siden begyndelsen på dens løsrivelseskamp for baskere i 1968 dræbt omkring 850 mennesker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























