Et stort efterskælv med en styrke på 5,6 på Richterskalaen ramte tidligt torsdag det nordlige Pakistan og udløste panik blandt indbyggerne, der ifølge lokale medier hastede ud af deres boliger og begyndte at læse vers fra koranen og råbe 'Gud er stor'. Men ifølge de foreløbige rapporter var der ikke meldinger om tilskadekomne eller store ødelæggelser. Siden det store skælv i lørdags, det blev målt til 7,6, har der været omkring 400 efterskælv i det nordlige Pakistan, som fortsat er katastrofeområde. 2,5 millioner hjemløse Myndighederne koncentrerer nu hjælpen om at få nødforsyninger frem til de omkring 2,5 millioner mennesker, som er blevet hjemløse. Det officielle dødstal ligger på 23.000, men der er frygt for, at det reelt er nærmere 40.000. Det amerikanske geologiske center meddeler, at efterskælvets epicenter var 160 kilometer sydvest for Gilgit i Kashmir, der blev ødelagt under lørdagens jordskælv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























