Norge trækker soldater hjem fra Irak

På mandag får Norge en ny rød-grøn regering. Det stod klart, efter at de tre partier, som fik flertal ved valget, er blevet enige om, hvilken politik de skal føre de kommende fire år. Flere penge til velfærd skal kombineres med strengere miljøkrav til olieselskaberne. Uden for Norge vil der blive lagt mærke til, at den nye regering vil reducere på Norges militære bidrag til de internationale styrker i både Irak og Afghanistan. På hjemmefronten vil der blive lagt mærke til, at Norge sandsynligvis får historiens første regering med flere kvinder end mænd. »Den største sejr er, at jeg sidder her med Kristin Halvorsen og Åslaug Haga. Jeg vil meget hellere regere i fire år sammen med dem og med den politiske platform, vi nu præsenterer, end at lede en minoritetsregering, som slet ikke indgår kompromiser«, sagde Jens Stoltenberg efter i to uger at have forhandlet dag og nat med de to kvindelige partiledere. Hjem fra krigene Ifølge norske medier vil han på mandag præsentere en regering, hvor der er et flertal af kvindelige ministre. Men hvordan den ser ud, vil Stoltenberg ikke kommentere, før kong Harald har set ministerlisten. Som leder af det største parti i koalitionen, Arbeiderpartiet, er det en selvfølge, at han bliver statsminister. Selv udenrigsministeren bliver socialdemokratisk. Kristin Halvorsen i Sosialistisk Venstreparti, SV, og Åslaug Haga i Senterpartiet, kaldte begge det nye regeringssamarbejde historisk. Det er første gang, at SV indgår i en regering, og det er første gang, at Senterpartiet samarbejder i en regering med de andre partier. Den nye regering vil foretage ændringer i den udenrigspolitiske kurs. Et dusin norske officerer vil hurtigt blive kaldt hjem fra Irak, mens Norges indsats i Afghanistan inden for NATO's rammer opretholdes. Norske styrker i Operation Enduring Freedom, som ikke har samme mandat som NATO-styrken, vil blive trukket tilbage, når mandatet udløber. Alligevel er partierne enige om, at Norge skal føre en mere aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, men at det skal ske uden for EU-sammenhæng. Udgifter De rød-grønne partier synes at have haft lettere ved at nå til enighed om at bruge flere penge end om miljøpolitikken. Blandt de konkrete tal, der nævnes er, at der skal indføres et loft over prisen på daginstitutionspladser på 2.250 norske kroner per barn. Kommunerne får 5,4 milliarder kroner mere næste år. Samtidig vil tilskuddet til børnefamilier, der selv passer sine et- og toårige, blive bevaret. De tre partier er enige om ikke at bruge mere end fire procent af den statslige oliefond per år, hvilket også var en målsætning for den afgående regering. Det betyder, at der må foretages stramninger på andre områder. I første omgang kommer der mindre skattelettelser. Energipolitikken I energipolitikken har SV forsøgt at begrænse olievirksomheden i Barentshavet og uden for Lofoten, mens Arbeiderpartiet vil tillade den. Kun et område uden for Lofoten skal beskyttes helt i de fire år. Olieudvinding i Barentshavet må ikke finde sted før om et år, når miljøkonsekvenserne er blevet vurderet, men i praksis bliver der givet grønt lys der. Samtidig vil der blive stillet krav om, at alle nye gaskraftværker skal kunne håndtere sine kuldioxidudslip fra 2009. Statslig støtte skal gøre det lønsomt at lagre kuldioxiden i gamle oliefelter. Spørgsmålet om gaskraftværker har tidligere fældet en borgerlig regering i Norge, fordi værkerne øger de norske CO2-udslip markant. Foruden forholdet til EU, som partierne allerede fra begyndelsen var enige om at være uenige i, er det kun i spørgsmålet om, hvorvidt der skal indføres kønsneutrale ægteskaber, som partierne ikke kunne nå frem til et kompromis. Senterpartiet går ikke ind for det, hvilket betyder, at Arbeiderpartiet og SV skal finde støtte hos andre partier i Stortinget for at få en lov vedtaget. »Selv om Norge for første gang i 20 år får en flertalsregering, skal vi lytte både til oppositionen og til folket«, lovede Jens Stoltenberg.