Mindst 18.000 er dræbt efter jordskælv i Pakistan

Over 18.000 mennesker er blevet dræbt og mere end 40.000 såret efter et af de voldsomste jordskælv i Sydasien - Foto: AP
Over 18.000 mennesker er blevet dræbt og mere end 40.000 såret efter et af de voldsomste jordskælv i Sydasien - Foto: AP
Lyt til artiklen

Da solen stod op over det jordskælvsramte Pakistan søndag morgen, stod det klart, at mere end 18.000 mennesker kan have mistet livet ved lørdagens jordskælv, mens over end 40.000 kan være blevet såret. 10.000 mennesker er bekræftet døde i Pakistan, som er det værst ramte område, oplyser CNN. Dødstal ventes at stige Pakistans præsident Pervez Musharrafs talsmand vurderer, at dødstallet meget vel kan vise sig at blive endnu større, når hjælpen kommer frem til de isolerede landsbyer, hvoraf mange ventes at være sunket helt i grus. »Dette er på alle måder den største katastrofe i Pakistans historie. Hele landsbyer er forsvundet fra jordens overflade, og der kan være tusindvis af mennesker begravet i ruinerne«, siger talsmanden, Shaukat Sultan, til tv-stationen. Frygt for nye skælv Samtidig har frygten for nye jordskælv og efterskælv fået folk til at blive udendørs. Lige nu er mennesker fanget under murbrokkerne af en sammenstyrtet bygning i den pakistanske hovedstad Islamabad. Redningsmandskab og militær kan ikke nå frem til fjerntliggende områder, og derfor frygtes det, at mange tusinde flere kan være omkommet. Lørdag morgen blev det sydlige Asien ramt af et af regionens værste jordskælv nogensinde. Skælvet blev målt til 7,6 på richter-skalaen, og strakte sig ind i Afghanistan, Indien og Pakistan. Pakistan har nu bedt om international hjælp. Dansk Røde Kors sendte allerede lørdag 500.000 kroner af sted til nødhjælp.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her