»Folk er begyndt at stjæle fra butikkerne. De har mistet alt, de har ingen mad, ingen tøj, de har ingenting«, siger Asim Butt, indbygger i byen Muzaffarabad, der er hovedstaden i den pakistanske del af Kashmir. Omkring 30.000 mennesker frygtes omkommet efter jordskælvet, der betegnes som den værste naturkatastrofe i Pakistans historie. Skælvet blev målt til 7,6 på Richterskalaen. Muzaffarabad er en af de hårdest ramte efter voldsomme jordskælv i lørdags, og mere end 11.000 menes at have mistet livet. Hundreder, formentlig tusinder af lig ligger endnu under de sammenstyrtede bygninger. Hjem er blevet plyndret Her er der meldinger om butiksindehavere, der har måttet forsvaret sig mod sultne overlevende. De kæmpede med kæppe og kastede med sten og nogle af blev efterladt med blødende sår. Indbyggere fortæller om hjem, der er blevet plyndret. Mange af byens 600.000 indbyggere går omkring i den ødelagte by og tigger om mad, vand og medicin. Andre bærer på ligene af deres familiemedlemmer eller skubber dem omkring på vogne. Kritik af myndighederne Der er også stadig døde tilbage i ruinerne. Og vreden efter katastrofen er begyndt at rette sig mod myndighederne. »Ikke en eneste regeringsmyndighed har gjort noget i to dage. Folk må selv tage ligene ud«, siger Shamsher Ali til Reuters: »Regeringslederne giver et falsk billede i medierne. Der har ikke været noget redningsarbejde. I andre dele af katastrofeområdet klager overlevende også over den manglende hjælp. Pakistans præsident Pervez Musharraf kalder katastrofen »en test af nationen«. Han erkender, at der er problemer med at nå frem til de mest isolerede egne, men han opfordrer samtidig til, at man ikke begynder at kritisere myndighederne. »Vi forsøger at klare problemerne«, siger han og slår fast, at Pakistan mangler tæpper, telte, helikoptere og medicin.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























