Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Danske konservative glæder sig over Merkels sejr

Et sjældent smil fra Tysklands nye jernkvinde på dagens pressemøde. - Foto: AP
Et sjældent smil fra Tysklands nye jernkvinde på dagens pressemøde. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Der var glæde at spore i den konservative lejr på Christiansborg oven på dagens melding om, at Angela Merkel fra det tyske søsterparti CDU blev Tysklands nye kansler i en bred koalition med SPD og CSU. »Det har været en lang proces, men valget er faldet på den rette. Hun er en stor personlighed med et vidt udsyn, der vil være den rette til at lede Tyskland«, siger partileder og økonomiminister Bendt Bendtsen, der kender Merkel fra det europæiske konservative netværk (EPP), til Ritzau. Godt for Europa For Pia Christmas-Møller, politisk og udenrigspolitisk ordfører for De Konservative, er det vigtigt, at der nu er kommet en afklaring, efter at den såkaldte kanslerkrig har lammet tysk politik. »Det er flot og godt for Europa, for vi kan ikke leve med, at et kæmpe land som Tyskland er i intern strid med sig selv og uden politisk handlekraft«, siger hun. Ved valget opnåede hverken den nu tidligere forbundskansler Gerhard Schröders rød-grønne forbundsregering eller den konservativ-liberale opposition et flertal. Derfor måtte man ud i lange og seje regeringsforhandlinger og kamp om, hvem der skulle beklæde kanslerposten. Kvindeligt forbillede Det bekymrer ikke Christmas-Møller, at de tyske socialdemokrater i SPD sætter sig på otte ministerier, herunder blandt andre på de tunge ministerposter i udenrigsministeriet, finansministeriet og justitsministeriet. »Én ting er fordelingen af ministerposter, men det helt afgørende bliver aftalen om, hvilken politik, der skal føres gennem de forskellige ministerier«, siger den politiske ordfører. Pia Christmas-Møller mener, at den 51-årige formand for de kristelige demokrater i CDU og regeringschef vil gå hen og blive en rollemodel for verdens kvinder. »Merkel er et godt billede på, at kvinder kan og skal nå topposter i europæisk politik«, siger hun. Lykketoft anerkender løsningen Mens der altså er glæde i den borgerlige danske lejr, er det så som så med begejstringen på venstrefløjen. Socialdemokraternes udenrigsordfører og tidligere statsminister Mogens Lykketoft havde helst set, at Gerhard Schröder var forblevet på posten som forbundskansler. »Alligevel er det er den bedste løsning, fordi socialt afbalancerede reformer af økonomi, arbejdsmarked og forfatningen i Tyskland, kun kan bæres, hvis begge de store partier lægger ryg til«, siger Mogens Lykketoft.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her